2011, Internationalt Skovår
Skove dækker en tredjedel af Jordens overflade. De er hjemsted for over halvdelen af de dyr og planter, der lever og gror på land, samt hundredvis af millioner af mennesker. Skove yder en del af hver fjerde persons indtægter. De forsyner mad til alle Jordens næsten 7 milliarder mennesker såvel som den luft, vi indånder, og den medicin, vi bruger. Og alligevel ved vi ikke ret meget om dem, og de betragtes ikke med kærlighed. Og frem for alt er de i fare.
2011 er blevet erklæret for Internationalt skovår af de Forenede Nationer. Det er en lejlighed til at opdage, genopdage, fejre, værdsætte, beskrive, beskytte og bruge disse økosystemer på mere bæredygtig vis. Disse økosystemer opstod for hundreder af millioner af år siden, før de første menneskelignende skabninger, men nu er vi en trussel mod dem.
Skove behøver ikke at blive ødelagt: over hele verden kæmper mænd og kvinder for at redde dem. Borgere, forskere, politikere og forretningsfolk advarer os om de trusler, som skovene står overfor, og foreslår alternativer til at beskytte dem. Dette år vil også være en lejlighed til at fejre deres initiativer og deres indsats.
Hos GoodPlanet Foundation, som Yann Arthus-Bertrand er formand for, arbejder vi hen imod dette gennem vores opmærksomhedsprogrammer og Action Carbone-programmet, for blot at nævne ét, som har påtaget sig at beskytte 510.000 hektarer i Madagaskar. Vi ønsker at gøre endnu mere i år, og derfor har vi oprettet de forskellige initiativer, du kan finde her på hjemmesiden. Disse initiativer blev udtænkt som en opfordring til at føre den tyrkiske digter Nazim Hikmets ord ud i livet: "At leve som et træ, ene og fri. At leve som brødre som træer i en skov ".
Denne hjemmeside blev realiseret med støtte fra the Yves Rocher Foundation, Global Environment Facility, the Forest Carbon Partnership Facility, Firmenich og FN'sMiljøprogram, som Yann Arthus-Bertrand er goodwillambassadør for.